Pepperminds Danmark

”For mig er pepperminds lig med glæde. Jeg glæder mig altid til at komme på arbejde, fordi vi har det sjovt sammen.” – Sandra, Promotor

Deltidspromoter hos Pepperminds

Pepperminds søger promotors til deltidsstillinger.

Hvis du mener, at et studiejob skal give dig nye kompetencer indenfor salg og kommunikation, udfordre dig, være fleksibelt, have et godt arbejdsmiljø i blandt ambitiøse unge og ikke mindst give dig en god løn, så har vi det bedste job til dig.

Jobbet som promotor

Jobbet består i at sælge medlemskaber og abonnementer for vores kunder. Arbejdet foregår udendørs på gader, i butikscentre og til events. Vi arbejder i hele hovedstadsområdet. Man arbejder altid i teams af to eller tre promotors, der hjælper hinanden med at opnå individuelle og holdmål. Som promotor er din opgave at rekruttere medlemmer til Red Barnet og SOS Børnebyerne igennem en god dialog. Du benytter dig som regel af en kampagne, der har tilknyttet et bestemt koncept.

Vi giver alle promotors træning i salg og kommunikation. Når man bliver ansat hos Pepperminds får man igennem en træningsperiode hjælp fra vores salescoaches og mere rutinerede promotors, hvorefter man selv kan overgå til en del af det mere selvstændige promotorteam.

Vi holder jævnligt træning i forskellige aspekter i at sælge og kommunikere. Nogle er obligatoriske, hvor det handler om at udvide dine kompetencer indenfor salg. Andre er specielle arrangementer, hvor du kan blive bedre til helt specifikke ting af det at sælge og kommunikere.

I Pepperminds er der med tiden mulighed for at avancere til en mere ledende stilling i vores promotorteams. Her vil man modtage træning i ledelse og motivation af andre. Når man har fået denne uddannelse, bliver man captain, og styrer altid et team, hvor man har til opgave at guide, vejlede og vurdere andre.

Arbejdsdagene starter i hverdagene på kontoret kl. 10.30, din vagt begynder kl.12 og slutter kl. 17 på din location, hvorefter du skal tilbage kontoret, her er du færdig ca. kl. 18. Om lørdagen starter vagten kl. 11 og slutter kl. 16. Kontoret er lukket mandag.

Vi forventer:

  • At du har færdiggjort en gymnasial uddannelse og har sabbatår eller går på en videregående uddannelse.
  • At du er velformuleret, god til at argumentere og kan tale for en sag. 
  • At du er ansvarsbevidst og stabil som person.
  • At du kan arbejde mindst én gang om ugen.
  • Har et åbent sind og er villig til at lære og selv tager ansvar for din personlige udvikling.
  • At du er en teamplayer.

Vi tilbyder en stilling:

  • Med træning og indblik i salg, streetmarketing og kommunikation.
  • Med fleksible arbejdstider, hvor du selv kan bestemme, hvilke dage du arbejder, og hvor meget du arbejder.
  • Med mulighed for personlig udvikling.
  • Med mulighed for senere at avancere og være leder for teams, i den forbindelse får du også træning i lederskab, motivation og teamstyring.
  • Med en fantastisk arbejdsplads og et godt arbejdsmiljø. 
  • Med en attraktiv løn.


Pepperminds som arbejdsplads

Det er vigtigt for os, at det er et godt arbejdsmiljø for vores ansatte. Vi sætter pris på, at folk leverer en seriøs indsats og mener, at det bedst muligt realiseres ved et godt arbejdsmiljø og en god stemning på arbejdspladsen. Vi sørger derfor for hyggelige morgenbriefinger, sjove salgskonkurrencer, gode firmafester, og vi har indrettet en del af kontoret som en café, hvor der er mulighed for at forsyne sig med drikkevarer, snacks, tage et slag bordfodbold eller bare slænge sig i en sofa. Alt sammen noget, der er rart enten inden eller efter en fokuseret arbejdsdag.

Pepperminds som virksomhed

Pepperminds’ vision er at skabe streetmarketing på højeste niveau i Danmark. Vi tror på, at vi på en innovativ og kreativ måde kan skaber kampagner og koncepter af endnu usete højder i Danmark. Vi vil skabe streetmarketing baseret på resultater, vækst, kvalitet, sjov og sammenhold. 

Vi allerede et af Danmarks førende firmaer indenfor streetmarketing og er stolte af det produkt, vi leverer hver dag. Vi varetager medlems- og abonnementsrekruttering for virksomheder og organisationer. For tiden arbejder vi med Red Barnet og SOS Børnebyerne. Vi har fungeret i Danmark siden maj 2011 og har stor erfaring fra vores andre afdelinger i andre lande. Vi har hovedafdeling i Holland, her er der op imod 1200 unge og ambitiøse promotors, der hver uge arbejder på et af landets 14 kontorer. Desuden har vi mindre afdelinger i Tyskland og Belgien, foruden vores afdeling i Danmark.

Firmaet er i en rivende udvikling, og vi åbner derfor igen for ansættelsen af 20 nye promotors, der kan indgå i vores professionelle promotorteam. Hvis du mener, at du har kompetencerne og føler dig motiveret for jobbet så send dit CV til: jobsdk@pepperminds.com.

Vi holder løbende ugentlige samtaler, og der er sidste ansøgningsfrist d. 21/11 2012. 

Pepperminds på facebook

 
 

Kontakt

Vesterbrogade 35, st. tv. & th.

1620 København V.

Tel: +45 35 36 36 00
Kontakt: Birthe Hendriksen